Så blev det jul i det lille hjem
eller endnu en fortælling om, hvad overskud kan medføre… Jeg har ønsket mig den nissedør i tre år. Og hvor svært kan det være at få den købt og sat
Just be happy.
Et menneske fra fortiden #TBT
Jeg kan bedst huske følelsen. Tyngden. Sorgen. Trætheden. Tvivlen. I går mødte jeg hende igen. Og noterede mig, som jeg også har skrevet om her, at følelsen var den modsatte. Lethed.
Ikke udenom, men gennem det lille savn…
“Vi kan face-time, hvis du stadig savner senere”, sagde moren fiksende. “Det er ikke det samme”, svarede den kede søn. Jeg satte mig på hug, så jeg kunne se ham i øjnene. “Nej,
Om minder, lange lemmer, små babyer og grove masker
Jeg har hukommelse som en si. Ikke når det kommer til nummerplader (hvad nytte har jeg af det), men når det kommer til minder. Særligt dem fra hverdagen. Jeg synes
Goddag lethed. Farvel sorg.
Det gik meget godt, synes jeg. Indtil jeg mærkede letheden. Så forstod jeg. At nu gik det godt i ordets reneste forstand. Noget lettede. Noget vigtigt. Noget tungt. Endnu en
Tvang, ja-tak
Tænk, hvis vi var blevet tvunget. Tænk, hvis vi var blevet tvunget til at se hinanden i øjnene. Tænk hvis vi var blevet tvunget til at tale ud, tale om
Om at give slip, igen og igen – og om kærlighed og synkronisitet fra parellelverdener
Jeg er begyndt at læse skønlitteratur igen. Jeg nærmest sluger det. Og kan ikke slippe de mennesker jeg møder i den fiktive verden. Jeg sætter min egen verden på pause
En aften med tilskuere på…
Jeg følte, vi havde tilskuere på. Jeg blev så selvbevidst. Og så skammede jeg mig. Igen. Stadigvæk. Den anden dag, da vi havde været nede og bade alle 4 og
“Det må man ikke”
Sådan sagde min lille pige på 2 år i dag, da hendes far og storebror gik hjem til lejligheden på den anden side af broen og jeg sagde til hende, at
Hverdagens bagside
Det kom bag på mig. Både at jeg ikke havde lyst til at aflevere begge børn og bare være mig selv, da jeg kørte ind over grænsen til Danmark. Da
