Et menneske fra fortiden #TBT
Jeg kan bedst huske følelsen. Tyngden. Sorgen. Trætheden. Tvivlen. I går mødte jeg hende igen. Og noterede mig, som jeg også har skrevet om her, at følelsen var den modsatte. Lethed.
Just be happy.
Savnet…
Jeg har ønsket mig det så længe. Dengang fordi jeg havde brug for at komme til overfladen og trække vejret helt ned i lungerne. Helt ind i mig selv. Uden
Om den rå virkelighed – og de fine nuancer den medfører
“Where she better or you sicker, then the stars would not be so terribly crossed. But it is the nature of stars to cross, and never was Shakespeare more wrong,
Om at give slip, igen og igen – og om kærlighed og synkronisitet fra parellelverdener
Jeg er begyndt at læse skønlitteratur igen. Jeg nærmest sluger det. Og kan ikke slippe de mennesker jeg møder i den fiktive verden. Jeg sætter min egen verden på pause
Ren kærlighed…
Jeg ved ikke, hvorfor jeg tuder hver gang jeg ser babyer blive badet. Men det her er oven i købet tvillinger. Se lige, hvor meget kærlighed, ømhed og omsorg. Det
Det lille, tavse kærlighedsritual
Det startede som en nødvendighed. Når A var ked i cykelsædet og at stoppe op ikke var en mulighed. Så rakte jeg om bag mig og tog hendes lille bløde
Søskendekærlighed
Det er ikke kun mig, der har nyd det uafbrudte samvær i de tre uger, vi har været på ferie. Det har storebror og lillesøster også. De var tætte før
3 uger i forglemmelsens land
Så lå jeg for sidste gang mellem mine to guldklumper i det blå værelse i huset på bakken i den lille franske landsby Latour. Mellem to lækre, solvarme kroppe og afbleget
